Om os
Vi brænder for at gå på jagt både i Danmark og i udlandet
Vi har altid haft en stor interesse for jagt siden vi var helt unge. En interesse som blev vækket gennem familie og venner.
I 2012 gik vi, Mikkel og Kristoffer, på den samme jagt- og naturefterskole. Her startede et venskab og en passion for sammen at tage på jagt i Danmark men også i Europa og lande uden for Europa.
Det er blevet til jagt i New Zealand, Sydafrika, Canada, Rumænien, Polen, Tyskland, Sverige, Ungarn, Kroatien, Tjekkiet og Spanien.
Vi elsker at tage uden for landets grænser, for at opleve andre jagtkultutere, vildtbestande og få nye jagtoplevelser med hjem.
Tit bliver jagtminderne manifisteret i de trofæer man jager og får med hjem til jagtstuen og de billeder som indfanger momenter af turen.
Et nyt element til trofævæggen
Efter vores mange jagtrejser til udlandet, stod vi og kiggede på de mange minder, og blev pludselig bevidste om, at der ikke findes noget på markedet, som på en æstetisk elegant måde kan fortælle, hvor trofæet er fra, og hvornår jagten fandt sted.
Her opstod idéen til TrophyMark.
Vi ville lave en æstetisk medalje, som kan markere, hvor man har været på jagt, og på bagsiden gøre det muligt på den hvide overflade at notere, hvilket årstal man var afsted.
Selv om produktet er simpelt har vi stadig gjort os umage
Kompleksiteten i produktet er meget lav. Men det gav os endnu mere grund til at gøre os umage med designet, størrelsen, emballagen og materialet. Designet skulle være velovervejet, så det kan bestå mange år frem.
Vi testede derfor forskellige størrelser af medaljer, og klippede det ud i papir, for at teste udtrykket på forskellige trofætyper. Målet var, at den samme medaljestørrelse skulle kunne hænge på en stor kronhjort og en mindre buk.
Vores logo skulle trykkes ind i medaljen, så man altid vil kunne huske, hvor man har købt den henne, og søge det frem, så medaljerne på dine trofæer forbliver ens gennem årtier.
Vi har selv før været frustreret over bukkeplader, som til tider kan være svære at matche med den korrekte udskæring, størrelse og farve fra gang til gang.
Det giver et rodet udtryk på trofævæggen.
Med TrophyMark ønsker vi at skabe et ensartet originalt udtryk, med vores eget design.
TrophyMark medaljen er første skridt i en ny retning
Vi ønsker at gentænke indretings- og trofæartikler i et mere moderne og æstetisk udtryk.
Hvad der starter som en trofæmedalje, vil på sigt blive et produkt- og desingunivers for trofæjægere, hvor man kan finde originalt design, hvor der er tænkt over detaljer og brugsformål.
Alt dette designes og fremstilles under brandet TophyMark.
Vi respekerer det traditionelle der fylder meget i jagtensverden og derved også i trofærummene og måden trofæer traditionelt vises frem på i trofæstuerne rundt i Danmark.
Men vi vil genfortolke dele af produktsortimenterne og give produkterne et nyt, moderne og minimalistisk udtryk.